Kokklanens hjemmeside

19. September 2007

Startside
Nostalgi
Stamtræ
Kalender
Fotogalleri
Rasmus på Jordomrejse!
Opslagstavlen
E-mail
Kontakt

 

Slægtsfest anno 2007!

Tak for sidst til alle deltagende til slægtsfesten. Og til dem, der ikke deltog må vi desværre meddele, at I gik glip af noget:

Solæg var en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige! Jeg er sikker på, at I kan få opskriften af Lisbeth, hvis I spø´r pænt...

Fantastisk naturoplevelse i det sønderjyske. Vi besigtigede marker og vindmøller og ikke mindst den smukt anlagte park omkring huset med et væld af skønne frugttræer.

Sikke et hus! Smukt istandsat - vistnok mest af Peter, men under kyndig ledelse af Lisbeth...

Kunstgalleriet på første salen. Jeg var ikke klar over, at vi besad så store kunstneriske evner i Kokklanen! Fantastiske billeder!

Ungerne (og enkelte voksne!) hyggede sig med hoppepude, et-hjulet cykel (det er sværere end det ser ud til!) samt diverse andre udendørs aktiviteter.

Sikken et sønderjysk kaffebord. Det var altså ikke godt for den slanke linie!

Alt i alt kørte vi hjem med et meget træt barn - og store planer om at flytte på landet og blive selvforsynende!

Se billederne her...

***********************************************************

Rasmus på jordomrejse!

 

Jeg har lavet en side med Rasmus´ mails fra hans jordomrejse, så vi alle kan følge med!

 

I kan læse hans mails på siden: Rasmus på jordomrejse!

 

 

 

***********************************************************

Nyt familiemedlem

Den 18. juni 2006 blev en historisk dag for Kokklanens Kolding-gren. Da skaffede Rikke og Allan os nemlig den første dreng siden Aage. Alle er lettede - nu kan vi igen indkøbe børnetøj med god samvittighed!

***********************************************************

Fiske-rekord

Allan har nu sat sig på fiskefangst-rekorden i Kokklanen. Her er den: 3,6 kg ren fisk...

***********************************************************

Bryllup

Rygtet vil vide, at Lena blev gift med Ole i Nr. Broby Kirke lørdag d. 26/11-05. Paparazzi-fotograferne har skaffet et par billeder...

***********************************************************

Fisketur

Poul har fanget den hidtil største fisk, måske i hele Kokklanens historie...i hvert fald er det den største dokumenterede fangst - her er beviset!

Der er muligvis nogen, der vil påstå at have fanget større fisk, men lystfiskerhistorier tror vi ikke på!.

Tak for sidst!

Opslagstavlen

Det var en rigtig hyggelig slægtsfest, hvor både unge og ældre kunne være med og hygge sig. Jan har taget nogle billeder, som I kan se ved at klikke her... Se de sidste nye beskeder på opslagstavlen her - eller gå ind her og skriv et indslag til Opslagstavlen.

Nye e-mailadresser

Stamtræ

Med vores nye domænenavn følger også muligheden for at få sin egen xx@kokklanen.dk-mailadresse. Læs mere på ovenstående link. Her kan du se hele Kokklanens stamtræ - samt de enkelte medlemmer med fødselsdato, billede, adresse mv...se her...

Startside | Nostalgi | Stamtræ | Kalender | Fotogalleri | Rasmus på Jordomrejse! | Opslagstavlen | E-mail | Kontakt

Dette Websted blev sidst opdateret 19. September 2007